Hvilke vinduer skal jeg vælge?







Vinduer betragtes som boligens øjne. Derfor er vinduer også en vigtig faktor i alle boliger og bygninger, idet vinduet udgør et smukt helhedsindtryk af boligen. Men vinduer er ikke alene husets ydre udadtil, vinduer er også med til at give os lys og dermed skabe stemninger i og omkring boligen såvel inden døre som uden døre.

 

Vinduer har også en vigtig funktion i blandt andet taglejligheder, hvor det er arkitektens opgave at skitsere en vinduesløsning, der kan give det rigtige lysindfald i rummene, for eksempel ved hjælp af ovenlysvinduer.

 

Klassiske, moderne eller energivenlige vinduer

 

Nu om dage kan man få vinduer i forskellige varianter og størrelser, blandt andet hos vinduesproducenter som Velux og Velfac. Men der findes også mindre kendte vinduesmærker, der er tilrådelige.

 

De forskellige vinduestyper tæller blandt andet klassiske, kompakte og isolerede vinduer samt de såkaldte vedligeholdelsesfrie vinduer, hvor man ikke behøver at tænke på at vedligeholde vinduerne.

 

Udviklingen frem mod mere energivenlige termoruder og højisolerede vinduer er gået stærkt i de senere år, hvilket skyldes, at de omtalte vinduer er med til at spare på varmeregningen.

 

Hvilke vinduer skal jeg vælge?

 

Når der skal vælges vinduer til boligen er det ikke kun et spørgsmål om smag.
Du skal gøre dig klar fra begyndelsen, hvilke behov dine nye vinduer skal dække:

 

    • Skal dine vinduer være afskærmende for solen?

 

    • Skal dine vinduer reducere ud- og indsyn?

 

    • Skal dine vinduer være energibesparende?

 

    • Skal dine vinduer være støjreducerende?

 

    • Skal dine vinduer indeholde brandsikret glas?

 

    • Skal dine vinduer være moderne eller klassiske?

 

 

Hvis du vælger støjreducerende vinduer kan du for eksempel kigge efter termoruder, der består af flere lags glas og isolerende luft mellem glassene. Termovinduer kan integreres med lyddæmpning, råglas, brandsikring, solafskærmning og så videre.

 

Uanset hvilke vinduesmodeller man vælger, kan det være hensigtsmæssigt at vælge vinduer, der ikke alene er æstetiske, men også passer ind til boligen som helhed. For eksempel kan man håndplukke vinduer, der passer til byggestil, facade, materialer og farver.

 

Vinduer med CE-mærke og certificering

 

Vinduer er også en vigtig ting i forbindelse med støjreducering.
Hos Miljøministeriet har man foreslået en strategi for begrænsning af trafikstøjen ved hjælp af termovinduer.

 

Men inden man vælger termovinduer kan det være en god idé at kigge efter CE-mærket og certificeringen af termoruder i henhold til EN 1279-serien.

 

Det er i øvrigt Teknologisk Institut, der udfører afprøvning af termoruder for Dansk Standard.

 

Vælg den rette specialist inden for vinduer

 

Når du hyrer håndværkere til at lave vinduer til din bolig kan du eventuelt kontakte en bygningssnedker, der ud over vinduer, også producerer døre og inventar til boligen. Bygningssnedkeren fremstiller vinduer, der passer med døre i farver og materialer.

 

Du kan også ringe til et vinduesfirma, der sælger og monterer vinduer. Derudover er du naturligvis velkommen til at kontakte os på Gratisbyggetilbud.dk for gode råd om vinduer eller hvis du blot behøver hjælp til at finde den rigtige vinduessnedker.

renovering hus